Kategorier
Indlæg

Vinterblå

Jeg kunne ikke stå for den helt klare, næsten lysende blå farve. Jeg tøvede først. Men farven gjorde mig glad og det er altså vigtigt i denne mørke vintertid.

Kategorier
Indlæg

Rød og Bordeaux

Der var ikke tid til snak, og det er helt i orden. Men jeg fik lov at hapse disse skønne fotos mens der var rødt ved fodgængerfeltet.

Kategorier
Indlæg

Malaga

På en grå og våd morgen i oktober synes jeg det er helt fantastisk at møde et menneske iført stråhat og cremefarvet habit i hør. Jeg spurgte ham om der var en særlig anledning til denne påklædning og han fortalte at han faktisk var på vej til Malaga. Det synes jeg er helt vidunderligt. God tur.

Kategorier
Indlæg

Kongens Nytorv

“Fik du taget det?”

Jeg kunne ikke stå for den lilla-pink kombination. Desværre var der ikke tid til at snakke, så billederne må tale selv i dag, men det synes jeg også de gør. Jeg bliver glad indeni når jeg kigger på dem.

…og man går aldrig galt i byen med et Speedmaster Professional.

Kategorier
Indlæg

Hvem står der bag skærmen?

Undertegnede iført blåt jakkesæt og blå sko

Ja, det er såmænd jeg selv. Nu glæder jeg mig til atter at gå på jagt i Københavns gader iført blå, grønne eller røde sko.

Kategorier
Indlæg

Lysende gul

“Det var da dejligt at du lagde mærke til min frakke…jeg er nemlig tøjsælger og kører rundt og sælger dem.”

I den danske grå november er jeg meget optaget af hvad der skaber lys og glæde. Denne jakke er ikke bare gul men funklende gylden og sammen med det øvrige grå i strømper, kjole og tørklæde får den også lov til at lyse op.

Kategorier
Indlæg

Tekstur

“Jeg kan bare virkelig godt lide lyserød.”

Jeg faldt først for strukturen men da hun fortalte mig at det også handlede om farven syntes jeg kun det var endnu federe. Jeg elsker når nogen tør køre noget helt ud.

Kategorier
Indlæg

Ung chef

“Jeg er en lidt ung salgschef som sidder overfor købere 10-20 år ældre. Derfor skal arbejdstøjet møde dem lidt i den retning.”

Jeg er vild med at det er en yngre silhouet men med mere klassisk tøj. Den hvide skjorte som titter frem er afgørende. Det føles passende.

Kategorier
Indlæg

Håret

“Det vigtigste ved mit tøj er slet ikke tøjet. Det vigtigste er håret. Det skal helst være meget uglet. Det må aldrig blive for pænt.”

Kategorier
Ord

Se mere. Skyd mindre

Nu har jeg været igang med GadeMode.dk version 2 (det oprindelige site kørte fra 2007-2010) i et par uger og det er spændende at mærke hvordan det føles helt anderledes i denne omgang.

For 10 år siden var jeg meget optaget af at skyde nok. Hele tiden skulle der nye fotos på. Jeg var også altid bekymret om det jeg lagde op nu var godt nok, især om andre syntes det var godt nok.

Denne gang tænker jeg at det slet ikke handler om hvad jeg lægger op. Det afgørende er ikke hvor mange jeg får fotograferet. Det vigtigste er at jeg bare bruger mine øjne og ser. Hele tiden kigger mig omkring. Og mærker lysten til at stoppe folk. Også selvom det ofte ikke lykkes.

Selv hvis jeg kun fanger 1 af 10 så har jeg set alle 10.