“Hver gang min regnjakke er slidt op så bestiller jeg en ny, og så vælger jeg en ny farve. Jeg kan godt lide at de laver den helt samme model.”
Kategorier
I begyndelsen var øjet der så
Det som altid har været sværest for mig, når det kommer til beklædning og stil, er at det ikke altid handler om hvordan jeg ser ud. Jeg lægger alt for meget energi og fokus i mit eget udtryk og tænker meget over om hvordan andre ser mig. Men glemmer tit at lægge ordentligt mærke til andre. At virkelig se andre. Uden at dømme om det er godt eller skidt eller om jeg selv kan bruge det til noget. Men bare lægge mærke til det.
Jeg har valgt at genstarte GadeMode.dk for at jeg selv har en konkret grund til at åbne mine egne øjne. Jeg vil kigge udover mig selv, og når jeg er mest modig, turde stoppe en fremmed og spørge om jeg må fotografere dem.
“Nu må vi se hvad der sker”
—Jørgen Leth